Metode

Afspænding og psykomotorisk behandling har fokus på det hele menneske. Behandlingen inddrager både krop, psyke og sjæl. Via samtale, øvelser og behandling øges forståelsen, oplevelsen og erkendelsen af sammenhængen mellem symptomer og årsager.

Hver behandling indledes med en samtale, om de problemer, du oplever.

Den manuelle behandlingsdel består af blide greb, tryk og stræk i muskulaturen, som giver impuls til tyngde og elasticitet, således at musklerne støttes i at genfinde deres naturlige spændingsbalance. Behandlingen foregår liggende fuldt påklædt på en madras på gulvet.Du understøttes af puder til en god hvilestilling.

Øvelserne understøtter behandlingen og de problemer, du kommer med.Det kan være afspændende og mentale øvelser, som man kan arbejde videre med derhjemme.Disse redskaber er et af målene med behandlingen, så du selv på længere sigt kan håndtere udfordringer i hverdagen i forhold til det problem, du kom med, og give redskaber til at få en mere tilpas spændingsbalance.

Behandlingen er god for dig, som ønsker at udvikle dig personligt, øge din bevidsthed, ændre vaner, som har muskel og ledsmerter, ondt i skuldre, nakke mm, stress- og søvnproblemer, uro og angst og som ønsker at deltage aktivt i en forandringsproces. At få hjælp til selvhjælp.

Du får rum til fordybelse, refleksion og en positiv proces sættes i gang.

Metoden reducerer stress og virker beroligende. Mange klienter udtrykker: ”Det er utroligt, så lidt der skal til og så gør det ikke ondt!”

Du får erfaringer i, hvordan din krop føles, når den er afspændt og det hjælper dig til at genfinde denne tilstand på egen hånd. Det er i afspændt tilstand, at vi restituerer og genopbygger krop, psyke og sjæl og tilpasser os nye måder at være i livet på.