Kropsoplevelse

Kropsoplevelse er et redskab til at sanse, hvad vi har brug for lige nu, f.eks. at have brug for en pause, – strække sig og skifte stilling, – være sulten eller en mere generel viden om, hvilke evner vi har – hvad vores styrke og begrænsning er – hvilke vaner vi har – hvad der er godt for os og hvad der stresser os.

Kropsoplevelsen er et redskab til at bevare sundheden og til at vi kan rette ind efter den aktuelle situation og vores nuværende ressourcer.
Vores krop udvikler og forandrer sig hele livet.
Kroppen reagerer direkte når noget kræver forandring – også når vi har det dårligt p.g.a. konflikter. Symptomerne kan være uro, kvalme, muskel- og ledsmerter, hovedpine og søvnløshed.
Denne viden kan vi af forskellige årsager have undertrykt, så vi f.eks. ikke kan mærke, hvad vi har lyst til og behov for. Afspændingspædagogikken tager udgangspunkt i denne iboende ressource, som vi alle har og som kan udvikles ved at anerkende vores nuværende kropsoplevelser.